That’s that sh*t I don’t like

Oh Lord, ved ikke rigtig om jeg er klar til at tage i skole i morgen. Jeg var lige blevet vandt til at sove længe og ikke lave noget. Det passede mig fint! Jeg vil glæde mig selv med, at der ikke er mere end 65 skoledage tilbage til læseferien. Wuhu! Det lyder umiddelbart ikke så slemt, så jeg tror, at det er hvad der vil holde mig godt kørende til næste ferie.
Nu er jeg allerede i gang med at brokke mig over, at ferien slutter, så jeg kan lige så godt køre den helt ud. Jeg skal have idræt i morgen. Fint nok, jeg kan godt lide idræt, så det er intet problem. Jeg finder ud af at vi skal have bip-test og det er her det går galt. Hvad tænker lærerne på? Det er jo første dag efter ferien!?!? Jaja, det skal nok blive sjovt.
I seng med mig, så jeg er frisk.

Sleep tight..
// Agerled

School shootings

Hej derude.
Den her går ud til alle dem som ikke sover LIGE nu!
(Forklaringen på overskriften kommer sidst i indlægget. Dette handler IKKE om skoleskyderier!)
Jeg havde lyst til at lave et ego-indlæg. Dette skal handle om mig, mig, mig – derfor de mange billeder af mig, så I ikke er i tvivl. Dette indlæg kommer ikke til at rumme et stort, dybt og vildt budskab, som virkelig skal få jer til at tænke over tingene. Næ, jeg følte bare for at poste en masse billeder af mig selv og det nummer, som af en uforklarlig årsag har cirkuleret i mit hovede hele dagen.. Eller… Jeg kunne ikke huske meget andet end “when the pimp’s in the crib ma – drop it like it’s hot” og dét var dét. En af de ældre, men den dør aldrig nogensinde! Det er nærmest nostalgisk. Får tårer i øjnene og alt muligt. Nej.
Alle billederne har ligget gemt væk fra offentligheden i Photobooth mappen på min computer. Det uhyggelige er, at jeg kun har haft denne computer i et halvt år og der er flere hvor de kommer fra, ‘cause yes, darlings, I am deeply shallow and terribly self-absorbed. Dette er ikke noget jeg er stolt af, men sandheden ser lyset, når jeg kommer med denne lille oplysning om mig selv. De som kender mig bedst ved det, men på den anden side er jeg også meget selvmodsigende på dette punkt, for jeg hader at være centrum. Der er intet værre. Men okay, nu gør jeg det bevidst med dette indlæg.
Som sagt er jeg ikke stolt af det, men jeg vil nu prøve at retfærdiggøre det ved, at sige, at jeg ikke kan gøre for det.
Nu når det hele alligevel handler om mig, vil jeg med glæde fortælle små, spøjse ting, om mig.

Jeg elsker rap. Sommetider endda dansk rap, hvis kunstneren er heldig.

Jeg elsker sort. Oftest går jeg i sort tøj, ikke fordi jeg er i dyb sort eller noget i den stil, men fordi sort er en rar tone.

Jeg er en håbløs romantiker! Jeg elsker når folk bliver kærester. Det betyder jo at de er glade, og hvad mere kan man ønske sig for andre?

Jeg er 178 høj, hvilket nogen gange resulterer i, at jeg ikke går med det fodtøj jeg elsker allermest i hele verden – et par højhælede støvler eller alt andet med en hæl over 8 centimeter. Det er det mest sexede fodtøj jeg kunne forestille mig.

Jeg har danset standard/latin i 13 år, og elsker kjoler! Mit klædeskab hænger kjoler, som jeg ikke engang har haft på, fordi jeg ikke synes, at der har været et event, hvor de passede i stilen. Det mest kostbare i mit klædeskab har kostet 23oo og er en kjole, som jeg bar til min søsters bryllup.

For ja, jeg har en søster. Og ikke nok med en søster, så har jeg også to brødre. De er alle halvsøskende og de er alle over 30… tror jeg.. Jeg kan komme i tvivl om, hvor gammel min yngste bror er, for jeg har aldrig mødt ham. Jeg ved bare at han eksisterer.

Jeg ved intet værre end mennesker, som fører sig frem og tror de kan erobre verden, men som fejler på det groveste. Det giver mig ofte billige grin.

Jeg kunne tænke mig en tattoo. Den skal være meget enkelt og vise to streger. Ikke andet, bare to streger. De to streger skal symbolisere dét, at jeg ser livet som en ret linje. Menneskers linjer er parallelle og grunden til de to streger er, at der skal være en for mit liv, og en for S. Det er vigtigt for mig, at de er parallelle, for af en eller anden grund har min hjerne valgt at tro, at hvis jeg for eksempel går med S igennem byen, og hun går uden om en lygtepæl, vil pælen ramme hendes linje og slå den ud af kurs og så vil vi til sidst gå hver vores vej, da linjerne jo gør det. Det må ikke ske! Jeg synes det er genialt, men S synes det vil ligne at jeg har cuttet…

Jeg har aldrig cuttet. Bum, så er det på plads.

Da jeg var yngre hadede jeg mellemrummet imellem mine fortænder, men fordi min tandlæge nægtede at operere i mig så det kunne vokse sammen, har jeg lært at leve med det.

Jeg synes at overskriften til dette indlæg er vildt sjov og godt fundet på af mig, fordi alle billederne er taget på skolen (ordspil I ved).
The list goes on, men det var alt for i aften.

Over and out
// Agerled

    Newer posts